Minimaraton i børnehaveklassen

Prototype fra Klarup Skole
Læringssituationen
I hvilken sammenhæng bruges prototypen?
Vi lærer at deltage i et minimaraton i børnehaveklasse. Fokus på bevægelse i børnehaveklasse. Fokus på samarbejde. Fokus på at arbejde med en aktivitet over tid. Fokus på at vente på sin tur. Fokus på at passe på hinanden.
Læringsmål
Hvilken læring ønskes skabt?
Eleverne skal lære at blive selvstændige ved at klare løbeturen selv. De skal lære at styre både rute, papir, hvilket tøj de skal have på og holde øje med, hvor mange smiley de mangler.
Faglige overvejelser
Hvilken faglig og forskningsmæssig viden ligger til grund?
Aktive pauser og fysiske aktiviteter i børnehaveklassen styrker koncentration og læring. Et minimaraton kan styrke elevernes motivation til at løbe og være fysisk aktive. Erfaringerne viser, at alle elever kan gennemføre et maraton på 42 km, når aktiviteterne er struktureret således, at man tager en runde på 600 meter ad gangen. Eleverne løber to og to sammen og lærer ruten at kende i fællesskab. På samme tid øver de sig i at passe på hinanden. Eleverne får en positiv tilgang til motion og med tiden bliver de bevidste om, at frisk luft og motion giver dem ny energi til at de bedre kan sidde stille og klare den næste opgave.
Handlinger
Hvem gør hvad for at skabelæringsmålene?
I opstarten af børnehaveklassen etableres minimaraton på skolen. Løbet udføres to og to fra klassen, men i starten med voksne som vejviser og rådgiver. Eleverne tager en runde på 600 meter ad gangen og de voksne giver en smiley og sætter et kryds i besvarelsearket efter hver runde. Maratonet afsluttes med en diplomoverrækkelse og klassen klapper.
Tegn på læring
Hvilke tegn på læring har vi set?
Eleven går i gang med en aktivitet og fortsætter flittig med den samme aktivitet over lang tid. Eleven bevæger sig i forhold til ruten. Eleven kan huske ruten.Eleven har mod på at deltage i et maraton og giver ikke op. Eleven kan fortælle om sine oplevelser med at deltage i maratonet.
Betingelser
Beskriv de afgørende omstændigheder, der skal være til stede, for at prototypen virker
De bedste betingelser gives ved, at der er mulighed for at afmærkere en rute, så eleverne har en arena at bevæge sig på. Det er optimalt, at de løber to og to i starten, og senere kan de tage en runde alene.
Materiale
Hvilket materiale har vi samlet til prototypen, som andre kan bruge (videoklip, fagligt materiale, billeder af praksis, mm.)?
Børnehaveklasselederen tegner og måler ruten op, køber stempler – smileys, udarbejder besvarelsesarket og elevdiplomet.
Guideline til prototypen
Hvilke anvisninger til handling gives til andre, der ønsker at bruge prototypen?
Ruten skal være overskuelig og ikke længere end 600 meter. Den skal være sikker og væk fra lyskrydset. Aktiviteten kan inddrages i den øvrige undervisning og i aktive pauser, men ikke i frikvarter uden opsyn af voksne. Forældrene kan med fordel afprøve ruten selv.Eleverne kan selv komme med initiativ om at løbe, men de voksne kan også vælge at sige, nu løber vi. Man kan arbejde tværfagligt med maratonet.

Uge 6


Uge Sex 2016: Vi skal lære børn og unge at begå sig på sociale medier Hvordan kan man som barn og ung trives på nettet og de sociale medier og undgå hævnporno, digital mobning og deling af intime billeder?
Uge sex er en oplagt mulighed for at du som lærer husker  ’sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab’, der er obligatorisk i 0.-9. klasse.

Uge Sex henvender sig til elever i 0.-10. klasse og på ungdomsuddannelser. Når lærere, skolepædagoger eller sundhedsplejersker har tilmeldt deres elever til Uge Sex, modtager de gratis undervisningsmateriale, der skal støtte i at tilrettelægge og gennemføre god og undervisning, der i emner og form passer til elevernes alder. 

Sex & Samfunds nye undervisningsmaterialer vil være klar til Uge Sex 2016, der kører til februar. Der vil blive produceret materiale til henholdsvis 0.-3. klasse, 4.-6. klasse, 7.-10. klasse og til ungdomsuddannelserne. Materialerne kommer til at indeholde film, spil, og cases, der lægger op til undersøgelse, dialog og refleksion omkring brugen af nettet og de sociale medier.

Tilmeld din klasse på: www.ugesex.dk


Venlig hilsen

Marlene Qvist Simoni

Koordinator for Seksuel Sundhed
Sund Ung Teamet
Aalborg Kommune
Sundheds- og kulturforvaltningen
Danmarksgade 17, 2. sal, 9000 Aalborg

Tlf: +45 31 99 08 62




Hvordan vi bruger måltaksonomien på Stolpedalsskolen i M1, Skoleåret 2014/2015

Nedenstående er blevet til på baggrund af materialet: ”Den gode vurderingspraksis” af Lene Skovbo Heckmann. Målene tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål og er tilpasset vores nuværende elever i M1. Den omtalte fodbold (papir) kan downloades gratis på bogens hjemmeside, Dafolo.

Måltaksonomien er et udtryk for det, vi forventer de skal kunne i løbet af et år. Altså en overordnet og langsigtet målsætning, hvor man gerne skulle rykke sig 1-2 niveauer. Efter et år rykker eleverne op i næste klasses målsætning. Da det er første år, vi prøver den, vil vi evaluere indholdet og sikkert tilpasse den ;o)

Se hele dokumentet her


Anne Strange, Stolpedalsskolen

Her bor jeg!

Prototype fra visionsprocessen
Ejer: Seminarieskolen


Læringssituationen 
Hvad er sammenhængen omkring prøvehandlingen?
Tematiseret sproglig aktivitet i DUS

”Her bor jeg”

  • Vi har valgt emnet ”Her bor jeg” med efterfølgende fokusord knyttet til:
hus, villa, bondegård, slot, højhus, boligblok, lejlighed, rækkehus, kolonihavehus, sommerhus, dør, fordør, bagdør, trappe, opgang, kælder, loft, stue, køkken, badeværelse, soveværelse, børneværelse, bryggers, gang, entre, vaskehus, vindue, dørklokke, postkasse, tag, skorsten, have, terrasse, altan, balkon.
http://www.vojensab.dk/files/billeder/Birkeparken%20indvendigt/IMG_6717.JPG

Forforståelse:
  • Vi tager en dialog med børnene omkring deres viden om emnet ”Her bor jeg” ud fra fotografier        med udgangspunkt i fokusordene.
  • Vi tager en begrebsafklaring på hvert barn ud fra de billeder, som vi har valgt at bruge gennem hele forløbet for at afdække barnets forforståelse.

Underforståelse:
  • Vi tager på besøg i nærområdet, for at børnene visuelt kan få en forståelse af de begreber, vi arbejder med.
  • Vi tager billeder af børnene ved deres hjem samt af de ting, der omhandler vores begreber. Se dem her
  • Barnet tegner sit hus og maler det efterfølgende.
  • Barnet maler et dukkehus og indretter det.
  • Vi laver stjerneløb med udgangspunkt i billeder af de fokusord, vi brugte til begrebsafklaringen.
  • Vi laver vendespilsstafet med udgangspunkt i billeder af de fokusord, vi brugte til begrebsafklaringen.

Efterforståelse:
  • Vi tager en begrebsafklaring på hvert barn ud fra de billeder, som vi har valgt at bruge gennem hele forløbet for at afdække barnets efterforståelse.
  • Vi dokumenterer forløbet via fotos.
  • Vi laver en udstilling om emnet, hvor vi viser børnenes billeder, tegninger og dukkehuse samt de fotos, der er blevet taget. Her fortæller de børn, der har deltaget i forløbet om deres oplevelser. Børnene anvender hermed sprogligt deres nye opnåede viden.
Læringsmål
Hvilke læringsmål har prøvehandlingen?
Mål:
  •  At barnet får en viden i forhold til det valgte emne – eks. at der er forskellige måder at bo på
  •  At arbejde med barnets sprogtilegnelse
    •  Pragmatisk (måden vi bruger sproget på)
    •  Semantisk (sprogets indhold)
    • Grammatisk og syntaktisk (sprogets regler og form) 
  •  At styrke barnets identitetsdannelse og dermed forståelse af sig selv i forhold til omverdenen, via at se på forskelle og ligheder at bo på.
Lidt af praksis:
  • at samtale med barnet i forhold til dets forforståelse.
  • at barnet skal forstå ord, der knytter sig til emnet (underforståelse).
  • at barnet skal deltage i samtaler, der relaterer til emnet (barn- barn og voksen – barn).
  • at barnet kan samtale om egenproducerede billeder og tegninger.
  • at barnet kan tale om egne oplevelser i forhold til emnet.
  • at barnet kan genfortælle om de undervejs fotograferede aktiviteter (efterforståelse)
Faglige overvejelser
Hvilke faglige overvejelser og evt. forskningsmæssig viden ligger til grund for prøvehandlingen?
Væsentlige punkter i forhold til den længere skoledag, giver pædagogen mulighed for at arbejde med:
  • Den sproglige, identitets- og vidensmæssige dimension.
  • At arbejde emne- og anvendelsesorienteret – ”at min viden kan bruges til noget”.
Arbejdet med ovenstående kan anvendes i såvel fritidsdelen som i understøttende undervisning.

Lidt af praksis:
Vi valgte derfor at iværksætte et systematisk forløb, som tog udgangspunkt i begrebs- og sprogstimulering på dansk. Et forløb der gerne skulle munde ud i, at børnene udviklede et mere nuanceret sprog.

Vores udgangspunkt for emnet var, at vi havde mange sprogligt udfordrede tosprogede børn, men det at arbejde tematiseret kan bruges til såvel et- som tosprogede børn.

Da sproget er en af de vigtigste faktorer i socialiseringsprocessen, er det vigtigt, at vi skaber de rammer, der sikrer, at børnene får et nuanceret sprog og bliver styrket kommunikativt. Derfor har vi i denne proces valgt at have fokus på børnenes begrebsudvikling omkring ”Her bor jeg”, ved at benytte gentagelser samt afprøve begreberne visuelt, auditivt og kreativt (forskellige læringsstile).
Handlinger
Hvem gør hvad?
Der var to pædagoger tilknyttet projektet i 4 uger, 2-3 timer, 2 gange om ugen, som supplerede hinanden gennem processen via:
  • Beskrivelse af projektet
  • Udvælgelse af materialer
  • Planlægning af ture
  • Udførelse af sprog- og begrebsafklaring
  • Udførelse af aktiviteterne
  • Evaluering af projektet (hvad har børnene fået af ny viden?)
Tegn på læring
Hvilke tegn på læring kigges der efter?


Vi fokuserede på, om barnet havde opnået:
  •  Større viden om egen boform.
  •  Forståelse for og anvendelse af de udvalgte fokusord.
  •  Større viden om emnet generelt.
Vi tog en begrebsafklaring på barnet lige efter projektets start samt efter projektets afslutning for at få en viden om, hvorvidt barnet havde udviklet dets viden og begrebsdannelse, herunder fokus på kendskab og anvendelse af fokusordene.

Betingelser:
Beskriv de afgørende omstændigheder, der skal være tilstede for at prototypen virker.

Det skal være muligt at lave dette tematiserede videns- og sprogarbejde via at arbejde med en mindre gruppe af børn (holddannelse). Vi havde eks. 15 børn med og var 2 pædagoger.
Det skal være muligt at arbejde med gruppen af børn i et egnet lokale, hvor aktiviteten kan finde sted.

Materiale:
Hvilket materiale har vi samlet til prototypen, som andre kan bruge (videoklip, fagligt materiale, billeder af praksis, m.m.)?
Fotografier af fokusordene.
Papkasser, kreative materialer.
Plan over stjerneløb.
Vendespil med fotografierne af fokusordene.
Guideline til prototypen:
Hvilke anvisninger til handling gives til andre, der ønsker at bruge prototypen?
Opstillede mål kan opnås uanset valg af emne.
Emne vælges ud fra, hvad der er relevant i forhold til børnegruppen (Interesser, hvad der rører sig lige nu,   hvad der evt. kunne være supplerende i forhold til undervisningen).
Vigtigt at sætte fokus på samtlige læringsstile, således at aktiviteterne i forbindelse med emnet veksler imellem eks. visuelle, auditive, kreative, samt aktive og stillesiddende aktiviteter.



Avistema på 7. årgang

Prototype fra visionprocessen
Ejer: Gl. Hasseris Skole

Hent billedet som PDF

I gang med Google

Hvis I gerne vil i gang med Google for Education, kan I få hjælp på bloggen igangmedgoogle.blogspot.dk. Her er der samlet en masse videovejledninger, som I kan se sammen i teamet eller med eleverne. 
Så vil du i gang med fx Google Slides, Analyse, Blogger, Youtube, Webapps, udvidelser, kalender mm. - så kig forbi bloggen ;-)

I har også mulighed for at bestille Google workshops, kurser og lign. via Digital Buffet.